Kluge & Partners - The nordic search company

Test

Vi har i kluge & PArtners altid samarbejdet med shl.

Denne udvælgelsen var ikke svær efter at have arbejdet med mange andre testformer. Vi benytter og er certificerede i:

OPQ32 - Personlighedstest 
MQ - Motivationstest
360° vurderingsanalyse.

OPQ32 

Er en af verdens mest brugte personlighedstest inden for erhvervslivet og grundlaget for testen bygger på over 25 års studier i 20 lande og i 40 industrier. OPQ32 måler de aspekter af personligheden, der er signifikante for præstation og arbejdsindsats – dvs. den identificere testpersonens foretrukne arbejdsstil. Vi benytter OPQ32 i rekrutteringssammenhæng, når kunden ønsker det som et supplement til vores i forvejen grundige research, personlige samtale og referencetagning. Resultaterne kan bruges til at bedømme, hvor godt testpersonen passer ind i et bestemt arbejdsmiljø eller team, og hvordan testpersonen vil klare kravene i jobbet. Selve testen går ud på at personen bliver bedt om at tage stilling til, hvorvidt han/hun er enig eller uenig i forskellige udtalelser. Desuden bliver testpersonen bedt om at vælge, hvilket udsagn der er mest og mindst ham/hende. Vi benytter ligeledes OPQ32 til Assessment-opgaver. 

MQ

Benytter vi inden for karriere coaching og assessment til at forstå, hvilke arbejdssituationer og forhold der kan øge eller mindske testpersonens motivation. Dette kan blandt andet bruges til at vurdere, om testpersonen er på ”rette hylde” rent jobmæssigt, men også hvordan forholdene på arbejdspladsen kan påvirke testpersonens motivation. Besvarelsen siger således ikke noget om intelligens, kompetencer eller færdigheder - kun noget om motivation.  

360° vurderingsanalyse

Er et fantastisk assessmentværkstøj til at give svar på hvordan en leder eller ledergruppe opleves af sig selv og af andre, i forhold til en række konkrete jobmæssige kompetencer. Fokuspersonen vurderes hele vejen rundt af både chefen/bestyrelsen, kolleger på samme niveau, medarbejdere og evt. eksterne samarbejdspartnere/leverandører. At få konkret indblik i forskellen på, hvordan en fokusperson oplever sig selv og hvordan vedkommende opleves af andre, er et godt udgangspunkt for en drøftelse af styrker og eventuelle udviklingsbehov. Vi administrerer 360° vurderingsanalysen fra start til slut via vores webbaseret softwareprogram og sikre samtidig 100 % fortrolighed for alle respondenterne. Resultatet præsenteres og gennemgås efterfølgende af vores erfarne konsulenter.

En test må aldrig stå alene men er et stærkt værktøj til en åben og dybere dialog.

Vi er certificerede Coach fra ICF (International Coach Federation) og dette sammenholdt med NLP Master, Enneagrammet og mange års ledererfaring, giver en god ballast til denne dialog.

 

Kluge & Partners A/S   Store Strandstræde 20   DK-1255 København K   Tlf: +45 70 23 50 90   info@kluge-partners.com

 
AAA
TYPO3 CMS